Første dag i klinik

Så nåede vi endelig til første dag i klinikken. Det har været en meget spændende dag, men samtidig rigtig hårdt.
Vi mødte kl. 8, hvor vi fik udleveret et skema for den første uge. Vi skal være på forskellige maskiner hver dag i denne uge, så vi får et indtryk af arbejdet i klinikken. Derefter har jeg forstået det som at vi skal være en uges tid ved hvert apparat, men nu må vi se. Vi skal møde kl. 7:30 de fleste dage, men formentlig også kl. 7 nogle dage, for at være med til morgentjek af maskinerne. Det er heldigvis sådan, at vi bor lige ved siden af hospitalet - faktisk ligger skolen på hospitalsområdet. Det er forskelligt hvornår man har fri. Det kommer an på hvilket apparat man er på, hvor mange patienter der er osv. Dog er det meget normalt at man har fri omkring kl. 17. Midt på dagen har vi 1-1½ times frokostpause. En af radiograferne fortalte at hendes gennemsnitlige arbejdstid var 8 timer og 20 min om dagen.

I dag skulle vi være ved hver vores tomotherapy. Ingen af os har arbejdet med tomotherapy før, så det er spændende at se en anden måde at behandle på. De fleste af procedurerne er dog de samme. Der er dog mange ting, som de gør anderledes eller slet ikke gør.
Vi har været vant til, at der har været utrolig meget fokus på håndhygiejne på hospitalerne i Danmark. Det er ikke noget, man gør her. Lejet sprittes ikke af mellem patienterne, og det er ikke altid at lejestykket bliver skiftet.
Patienterne her har ikke CPR-nummer, så det tjekker man selvfølgelig ikke. De kalder patientens navn og siger, at de gerne må gå ind og klæde om. Dette er den eneste identifikation, der foregår. Vi har været vant til, at man tjekker, at det er den korrekte patient, der er valgt på maskinen ved, at patienten skal identificere sig inde i behandlingsrummet.
En anden pudsig oplevelse i dag var en kvindelig patient der ikke havde fået en tatovering på symfysen, hvor jeg forventede at hun havde én. Jeg fik at vide af radiografen at det formentlig var fordi det havde været en mand der scannede hende og at han af respekt for hende ikke ville tatovere hende i det område!

Udover at der var mange nye måder at gøre tingene på, skulle vi også forsøge at begå os på fransk. Der er heldigvis nogle af radiograferne, som kan tale noget engelsk. Jeg var sammen med en pige fra Portugal i dag, som kunne fortælle mig nogle af tingene på engelsk, men også tale noget fransk med mig. Man bliver utrolig træt i hovedet af hele tiden at forsøge at forstå hvad de siger.